Er voksbehandling noget for dig?

Voksbehandling er en meget populær behandling hos diverse skønhedsklinikker. Men hvis du aldrig har prøvet det før, kan det måske godt virke en smule grænseoverskridende. Du skal trods alt lade en vildt fremmed rive hårene af dine ben, arme, eller hvor du nu gerne vil have fjernet hår. Der er mange fordele ved voksbehandling. Først og fremmest, så slipper du for at skulle barbere ben hver anden dag, da håret bliver revet ud med rode og tager længere tid om at vokse tilbage. Derudover, så kan jævnlig voksbehandling også gøre hårene finere og nemmere at få ud, så du får reduceret hårvækst. Til gengæld skal du lade hårene vokse en smule ud inden de skal vokses ud – cirka 0,5 cm.  

Hvor ofte skal man få lavet voksbehandling? 

En voksbehandling holder typisk i 4 uger, afhængig af hvilken type hårvækst du har, så en behandling ca. 1 gang om måneden er typisk. Hårene vil også begynde at vokse langsommere tilbage over tid, så du måske kan strække dine behandlinger lidt ud. Derudover skal du også være forsigtig med de voksede områder og pleje dem mellem behandlinger. Det kan bl.a. anbefales, at lave en peeling på de områder, der skal vokses, dagen inden behandling. Man skal også undgå sol i ca. 24-48 timer efter behandlingen. Når du er færdig med behandlingen, anbefales endnu en peeling og fugtighedscreme, og så skal du ellers bare holde fingrene væk, så huden ikke bliver mere irriteret. 

Hvor på kroppen kan man blive vokset? 

Du kan faktisk blive vokset stort set på hele kroppen, men det er ikke alle saloner, der tilbyder voks alle steder (f.eks. intimvoks). De mest populære områder er dog f.eks. benene, da det er et stort område, som ikke er lige så følsomt som bikinilinjen eller overlæben – og man kan spare meget tid hver uge, når man slipper for at barbere ben. Du skal selvfølgelig kunne tåle at der gør ondt, når man får vokset huden, men mange synes, at smerten bliver mindre over tid. Mange klinikker bruger også særlige slags vokse til sensitiv hud.